Om os
Vores historie
Corona satte skub i drømmen.
Vi er Heidi og Jess Reichstein, henholdsvis freelance bogholder og lods på limfjorden og vi bor her sammen med vores to store piger Rebecca og Madison. Lige efter corona blev drømmen om at flytte fra parcelhuset meget levende, vi havde været med vores yngste datter ude ved en hest næsten hver aften og nydt roen og naturen i samværet med dyr. Hest er dog et stort arbejde og vi vidste godt det ikke var den vej vi skulle. Vi faldt over en artikel med Lise fra Alpacas of Fredly og fik booket en gå-tur, det blev til et introkursus og da der dukkede 5 alpacaer op til salg slog vi til! Vi havde fundet og købt vores drømmegård og 1 marts 2022 fik vi nøglerne og meget travlt med at sætte hegn op. De 5 alpacaer var desværre blevet til 4 i ventetiden, men hjem kom Santos, Agnes, Ayo og hendes føl Storm. Hurtigt fandt vi ud af at man aldrig kan nøjes når det kommer til alpacaer, vi besøgte Kjeld og AnneMarie i Birkelse og fik bedækket Agnes og Ayo og kom i farten til at købe Narnia (bedækket) med hjem. Så fik vi pludselig 3 føl og kun 1 dreng, han kunne jo ikke være alene med Santos når de skal være min. tre af samme køn, og da vi havde solgt Storm, måtte vi igen på markedet. Valget faldt på Vezla og hendes føl Cal fra Sverige. De 2 drenge var dog lidt hårde ved hinanden så vi fandt Fjord og Marvel og fik endelig god ro på den side. Året efter fik vi 3 drenge og 1 enkelt pige (Bianca) og nu havde vi så rigeligt drenge. Vi har siden solgt Fjord og Marvel og Carlos. Fernando mistede vi desværre pga tilbagevendende spiserørsforstoppelse. Nu var det så Bianca der manglede en at blive fravænnet sammen med og Jess fik hurtigt fundet en hoppe med føl hos Virkelyst Alpaca og Nikita med Veronica ved siden ankom. Nikita var desuden drægtig og i 2025 kom Diego til verden. I skrivende stund (2026) har vi fået endnu en dreng, Dobby og købt vores avlshingst Silk og 2 hopper fra Camino Azul /Heaven Alpacas. Det går dog også lidt den anden vej - vi har netop aftalt salg af 4 hopper, så 17 skulle helst blive til 13 - inden de første føl fra Silk gerne skulle komme næste år.
VXXXX